Forfatter: stine@nxtbrand.dk

Byggesektoren mangler i GrønREFORM – nybyggeri bliver nu en del af ligningen

Den uafhængige statslige institution DREAM er en central videnspartner i det nye analyseinitiativ Plena Imago.

DREAM udvikler og vedligeholder nemlig nationaløkonomiske værktøjer og metoder til analyse af dansk økonomi. Et helt centralt element i deres arbejde er den miljø- og klimaøkonomiske regnemodel for dansk økonomi kaldet GrønREFORM.

–GrønREFORM beskriver meget detaljeret de dele af økonomien, som er mest relevante for den grønne omstilling, og vi kan bruge den til at blive klogere på, hvordan fremtidig økonomisk aktivitet på en lang række områder kan påvirke miljø og klima. GrønREFORM er det værktøj, embedsværket anvender til at beregne effekterne af politiske udspil under forhandlingerne om at indfri Danmarks klimamål, forklarer Jens Sand Kirk, projektchef i DREAM, hvis fulde navn er: Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling.

Byggeriet mangler

–Regnemodellen består af en hovedmodel, der giver en fremskrivning af det nationale regnskab. Det vil sige et regnskab, der viser, hvordan de traditionelle økonomiske mål påvirkes af et givent politisk tiltag. Hovedmodellen er udvidet med en række sektorspecifikke delmodeller for energi, landbrug, transport, affald samt reduktion af emissioner fra andre sektorer. Men byggeriet mangler, og netop derfor deltager DREAM i Plena Imago, fortæller Jens Sand Kirk.

Delmodel for nybyggeri

Analyseinitiativet Plena Imago har til formål at udvikle en ny delmodel til GrønREFORM, der meget detaljeret beskriver nybyggeri baseret på et konsolideret datagrundlag indsamlet fra byggebranchen.

–GrønREFORM er senest anvendt i forbindelse med Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart. Regnemodellen kan, som tilfældet er med industri og landbrug, være relevant for byggeriet, når de politiske forhandlinger om nye grænseværdier for 2027 går i gang. Det kræver, at nybyggeriet bliver modelleret inden for rammen af GrønREFORM. Lykkes vi med det, kan delmodellen anvendes af centraladministrationen til at få indblik i de samfundsøkonomiske effekter ved valg af forskellige grænseværdier, siger Jens Sand Kirk.

Brugbar målestok

DREAM bistår i Plena Imago med diverse modeltekniske indsigter og nationaløkonomisk forankring. Der sker i tæt samarbejde med økonomerne fra Copenhagen Economics og innovationsbureauet NXT.

–Håbet med Plena Imago er, at når man skal indføre nye grænseværdier for nybyggeri, så kan vi lave en udregning, der giver en fremskrivning af dansk økonomi baseret på skærpede krav til nybyggeri. Beregningen kan belyse, hvad et politisk tiltag betyder for CO₂-udledningen fra byggeriet og stille det op imod de samlede meromkostninger ved det givne tiltag. Det muliggør en sammenligning med andre politiske greb, som er anvendt i øvrige sektorer. Vi skal kort sagt have beregninger for byggeri over på den samme målestok, som vi bruger på andre områder, siger Jens Sand Kirk.

Han henviser til Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart, hvor DREAM har arbejdet tæt sammen med de nedsatte ekspertgrupper, der foretog beregninger i GrønREFORM.

–Både på landbrug og industri har regnemodellen skullet afveje forskellige politiske hensyn. Hvis man udelukkende går efter at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger, har beregningerne vist, at der primært skal anvendes et afgiftsinstrument. Er der derimod andre politiske hensyn at tage, skal der anvendes supplerende politiske tiltag. Det kan også gøre sig gældende for byggeriet.

GrønREFORM og den kommende delmodel for nybyggeri er udelukkende et beregningsværktøj. Regnemodellen kan ikke give en direkte anbefaling af en grænseværdi for nybyggeri. Valg af grænseværdi er i sidste ende en politisk beslutning.

–Med Plena Imago kan vi udstyre politikerne med en brugbar målestok, som anvendes til at prioritere mellem forskellige politiske tiltag, siger Jens Sand Kirk.

Skyggeprisen

I arbejdet med både landbrug og industri er den samfundsøkonomiske skyggepris central. Betegnelsen dækker den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton reduceret CO₂. I den danske klimalov fremgår kriteriet om, at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, hvilket kræver indsigt i de samfundsøkonomiske effekter ved forskellige regulativer.

–Hidtil har byggeriet ikke været inddraget i den diskussion. Det er ikke belyst, hvad skyggepriserne er af den regulering, man har og vil indføre på byggeriet. Hvad koster det samfundsøkonomisk at ændre kravene til nybyggeriet? Man kan uden videre regne ud, at skærpede krav til branchen gør det dyrere at bygge. Men hvor meget bliver CO₂-udledningen reelt reduceret, og hvordan stiller man de to tal op overfor hinanden, så det giver mening, spørger Jens Sand Kirk.

–Byggebranchen spiller en vigtig rolle, når man taler om at nå regeringens klimamål. Politisk vil der være områder, som man tager hensyn til. Det kan fx være boligejerne. Ændrer man på de samlede omkostninger ved at bygge nyt, hvordan påvirker det så priserne i den allerede eksisterende boligmasse?

DREAMs primære bidrag er modeludviklingen. De sikrer, at den nye delmodel for nybyggeri er økonomisk funderet og kompatibel med GrønREFORM.

–Den nye delmodel skal som en legoklods kunne bygges på hovedmodellen og trække på datagrundlaget i de øvrige delmodeller relevante for regulering af byggebranchen. Det gælder fx energi og affald.

Hidtil har byggeriet ikke været inddraget i den diskussion. Det er ikke belyst, hvad skyggepriserne er af den regulering, man har og vil indføre på byggeriet. Hvad koster det samfundsøkonomisk at ændre kravene til nybyggeriet?

Helligdag og fisk

–Hele formålet med GrønREFORM er jo at skabe et analyseværktøj, som på tværs af alle relevante områder kan regne på følgerne af klima- og miljøpolitikken, og i øvrigt også se på vekselvirkningen mellem miljø- og klimapolitiske målsætninger og traditionel økonomisk politik. Hvad betyder det for vores miljø- og klimamål, hvis vi fx gør noget på beskæftigelsesområdet? Hvilke effekter har det, hvis staten fjerner en helligdag?

Man kunne set i det lys få den tanke, at regnemodellen kan sige meget om, hvad der fremadrettet sker med miljø og klima. For eksempel hvor meget temperaturen kommer til at stige i fremtiden.

–Det kan vi ikke, men vi kan regne på, hvad forskellige målsætninger koster samfundsøkonomisk, hvis vi bruger det ene eller det andet reguleringsværktøj. En bestemt reduktion af CO₂-udledningen har en pris. Den kan vi regne ud, men der er meget, vi ikke kan sige noget om, når vi taler om effekter ved lavere CO₂-udledning. Det gælder fx mængden af fisk i havene eller øget biodiversitet, forklarer projektchefen.

–Vi arbejder ud fra en hovedmodel, som ser på, hvor meget der bliver produceret og forbrugt i de forskellige brancher. Hvad med opsparingen? Hvor meget forbruger husholdningerne? Hvordan ser det ud med de offentlige finanser, og hvordan bliver økonomiske målsætninger påvirket i forhold til et politisk tiltag?

Byggeriet er samfundsøkonomisk underbelyst

Ifølge Jens Sand Kirk er tiden mere end inde til at lade økonomer beskrive byggeriet i detaljen.

–I makroøkonomiske modeller, som GrønReform, taler man om boligkapital, der ret beset er en ubestemt masse med et prisindeks. Vi vil gerne frem til at kunne se forskel på nye og gamle bygninger. Herunder energiforbrug, bygge- og driftsomkostninger på kort og lang sigt. Vi har også brug for at forstå, hvad der sker, hvis man kombinerer regulering af byggeri med anden politik, som fx spiller sammen med energiforsyning? Men byggeriet fylder ikke meget i den danske klimapolitik, og det er samfundsøkonomisk underbelyst. Vi kender ikke konsekvenserne af at bruge bestemte politiske redskaber i byggeriet. Det har vi brug for at få kortlagt, konkluderer Jens Sand Kirk.

23. september 2025
Plena Imago bygger bro mellem teori og virkelighed

Signe Rølmer Vejgaard er økonom og partner i det specialiserede konsulenthus Copenhagen Economics.

–Opgaven for os består i at udvikle en regnemodel, der kan afdække, hvordan CO₂-krav til nybyggeri påvirker byggebranchen og samfundsøkonomien. Man kan have nogle idéer om, hvad de samfundsøkonomiske effekter vil være, men det er i dag svært at sætte tal på. Med Plena Imago bliver det muligt at vurdere omkostningerne ved den grønne omstilling i nybyggeriet, og hvordan de er fordelt, siger hun.

Delmodel til GrønREFORM

Regnemodellen opbygges inden for rammen af GrønREFORM, som er et værktøj, centraladministrationen allerede anvender. GrønREFORM er en stor økonomisk model, der består af en hovedmodel og en række delmodeller med en detaljeret beskrivelse af udvalgte brancher. Men der mangler en delmodel for byggeriet.

–Foruden data har vi med Plena Imago en særlig opgave, der går på modelarbejdet. Hvordan beskriver vi nybyggeri inden for den metodiske ramme, der ligger til grund for GrønREFORM? For at løse den udfordring, har vi indgået et samarbejde med DREAM, siger Signe Rølmer Vejgaard.

DREAM er en uafhængig statslig institution, som udvikler og vedligeholder nationaløkonomiske værktøjer som eksempelvis GrønREFORM. DREAM bistår i Plena Imago med diverse modeltekniske indsigter og nationaløkonomisk forankring.

–Fra DREAM har vi modtaget et metodepapir med en lang række ligninger og græske bogstaver, som vores delmodel skal bygge på. Målet er i sidste ende, at regnemodellen adopteres af GrønREFORM, og nybyggeri indgår som delmodel på lige vilkår med energisektoren, landbruget, transportsektoren, affaldssektoren og reduktion af emissioner.

Brobyggere

Copenhagen Economics er et af Europas førende økonomiske konsulenthuse med flere end 100 specialiserede medarbejdere i Bruxelles, København, Helsinki og Stockholm. Ifølge Signe Rølmer Vejgaard er de også brobyggere.

–Som økonomer bruger vi vores faglighed til at beskrive virkeligheden med en økonomisk problemstilling og analysere det med de værktøjer, som økonomien giver os. Hvad angår Plena Imago, så arbejder vi sammen med en lang række praktikere fra byggebranchen, der har forstand på fx materialer, byggeteknik, omkostninger, arbejdskraft og innovation. Sideløbende har vi et hold af modelbyggere, som skal oversætte indsparkene fra praktikerne til matematik, der kan anvendes til kodning af selve regnemodellen. Med andre ord: Vi bruger vores faglighed til at beskrive det, vi ser ude i samfundet. Vi bygger bro mellem teori og virkelighed.

Den gordiske knude

Signe Rølmer Vejgaard lægger stor vægt på de regneprincipper, der skal oversætte LCA til kroner og øre i modellen.

–Den gordiske knude, vi skal løse, er, hvordan vi metodisk går fra grænseværdier til en omkostning på fortrængt CO₂. Regnestykket går ikke ud på at sige, hvad det betyder for et enkelt byggeri, men hvad det koster samfundsøkonomisk, når alt nybyggeri skal leve op til nye grænseværdier. Hvad koster det reelt at fortrænge CO₂ fra dansk økonomi? At lave det regnestykke er et stort puslespil, understreger Signe Rølmer Vejgaard.

Kun nybyggeri

Projektet er afgrænset til udelukkende af fokusere på nybyggeri – i første omgang.

–Der er regulering og krav udspecificeret for nybyggeri, og det er dem, vi tager udgangspunkt i. Det er endnu uklart hvilke klimakrav, der kommer til at gælde for renovering, og vi er nødt til at kende de regulative værktøjer, hvis vi skal oversætte dem til økonomi, siger Signe Rølmer Vejgaard.

–Dermed ikke sagt, at vi designer en regnemodel uden hensyntagen til renovering. Der bliver nødt til at være en stikkontakt til renovering, så vi på sigt kan udvide regnemodellen til at omfatte dette.

Apropos ubekendte faktorer

Plena Imago beskæftiger sig med fremtiden for en branche, der udvikler sig konstant.

–Et byggeri er jo ikke bare et byggeri. Det er en sammensat størrelse, også når vi ser på byggeriets direkte og indirekte udledninger. Samtidig er der en række ubekendte, når vi har at gøre med en regnemodel, der kigger ind i fremtiden. Det første bump på vejen er selvfølgelig et konsolideret datagrundlag for branchen, fortæller Signe Rølmer Vejgaard.

Hun og kollegaerne hos Copenhagen Economics har lagt en udførlig dataindsamlingsstrategi, der skal kortlægge, hvordan vi bygger i dag, og hvad vi forventer os af fremtiden.

–Der er forståeligt nok en del, hverken vi eller byggebranchen kan svare på i dag. Derfor skal vi udvikle et modelapparat, der er indrettet fleksibelt. Det indebærer en række antagelser om fremtidens teknologikatalog, som vi afstemmer med dem, der har fingeren på pulsen, forklarer Signe Rølmer Vejgaard og understreger, at data er en levende størrelse. Derfor skal datagrundlaget for modellen ajourføres i takt med, at vi bliver klogere.

Sidder man fra politisk hold og overvejer at skærpe CO₂-kravene til nybyggeri, kan regnemodellen sige noget om, hvad forskellige grænseværdier vil have af konsekvenser for samfundsøkonomien på kort eller længere sigt.

Økonomiske mekanismer

–Du kan bruge regnemodellen, hvis du vil undersøge, hvad der fx sker, når visse byggematerialer stiger i pris som følge af, at man skal udlede mindre CO₂. Regningen sendes videre i systemet, typisk til bygherre, og én skal jo samle den regning op. Konsekvensen af prisstigninger er ofte, at man enten køber mindre eller køber mere af noget andet. Det betyder, at mængden af nybyggeri kan falde og konsekvensen af det kan være, at erhvervet mister en række arbejdspladser. De afledte effekter af tabte arbejdspladser i byggeriet kan samfundsøkonomisk sprede sig som ringe i vandet, forklarer Signe Rølmer Vejgaard.

Samfundsøkonomisk driver

Indfasningstakten er også et relevant emne for økonomerne.

–Vi kan alle være fristet til at sætte hastigheden op, fordi vi ved, at den grønne omstilling skal gå hurtigt. Men fart er ikke det eneste hensyn, der er værd at tage stilling til set i lyset af, at byggeriet er en væsentlig samfundsøkonomisk driver, siger Signe Rølmer Vejgaard.

–Sidder man fra politisk hold og overvejer at skærpe CO₂-kravene til nybyggeri, kan regnemodellen sige noget om, hvad forskellige grænseværdier vil have af konsekvenser for samfundsøkonomien på kort eller længere sigt. Det kan give et indblik i med hvilken takt man kan omstille, hvis byggeriets produktionsmetoder og arbejdspladser ideelt set skal kunne følge med, så branchens klimaaftryk bliver mindre, uden at indfasningstakten resulterer i flaskehalse eller bremser den økonomiske aktivitet. Et sådant beregningsværktøj vil embedsværket kunne bruge i sit arbejde, mens beslutninger om de konkrete grænseværdier og indfasning overlades til politikerne, understreger Signe Rølmer Vejgaard.

Kvalificeret beslutningsgrundlag

Hun fortæller, at der i dag er bred viden om omstillingsstien for sektorerne industri og landbrug, hvor mulighederne er forholdsvist velbeskrevne.

–For byggeriet ser det anderledes ud. Sektoren mangler som nævnt i den nationaløkonomiske regnemodel, GrønREFORM, og derfor kan vi i dag ikke svare på, hvad det koster for samfundet samlet set at omstille branchen. Det skal vores regnemodel give et indblik i. Målet er ganske enkelt at gøre modellen i stand til at fortælle, hvad det koster at fortrænge en vis mængde CO₂ fra nybyggeri. Det kan så holdes op imod omkostningen ved at fortrænge CO₂ i en anden branche.

–Vores ambition er at overdrage en tilgængelig model til GrønREFORM, der peger på, hvad der sker, hvis man drejer på én knap fremfor en anden. Vi tilvejebringer en analytisk ramme, der på baggrund af et konsolideret datagrundlag sikrer det kvalificerede beslutningsgrundlag, konkluderer Signe Rølmer Vejgaard.

27. maj 2025
Nybyggeri endevendt og beregnet

Anders Kronborg har et meget nært forhold til græske bogstaver, komplekse ligninger og økonomiske modeller.

Han arbejder som seniorøkonom i konsulenthuset Copenhagen Economics, der har til huse i historiske lokaler, som tidligere var en del af hedengangne De Danske Sukkerfabrikker. Fra sit kontor har han udsigt til Langebro, Den Sorte Diamant og Christiansborg.

–Plena Imago er et usædvanligt projekt hos Copenhagen Economics. Mange af de opgaver, vi normalt løser, har et opdrag, som drejer sig om at påvirke beslutningstagerne med gode økonomiske argumenter. Det kunne fx være analyser, der peger mod regulatoriske barrierer for at opnå politiske mål. Plena Imago vil indeholde den samme saglige og faglige tilgang, som vi altid har, men projektet vil udelukkende gå ud på at oplyse beslutningstagerne. Det er med andre ord målet at beskrive de samfundsøkonomiske effekter ved valg af forskellige grænseværdier til nybyggeri, men uden et ønske om at påvirke den politiske beslutning i en bestemt retning. Politikere og andre kan på den måde træffe beslutninger på et mere struktureret og databaseret grundlag, forklarer han.

Plena Imago er et analyseinitiativ, som er drevet af Copenhagen Economics og kommunikationshuset NXT i tæt samarbejde med aktører fra byggebranchen og den uafhængige statslige institution DREAM. Sidstnævnte udvikler og vedligeholder nationaløkonomiske værktøjer som GrønREFORM og bistår i Plena Imago med diverse modeltekniske indsigter og nationaløkonomisk forankring.

CO₂ og byggeriet

De politiske forhandlinger om bygningsreglementet for 2027 går snart i gang, og skærpede CO₂-krav til nybyggeri ventes at blive et centralt tema. Plena Imago fokuserer derfor på netop nybyggeri, men projektets regnemodel bliver lagt til rette, så den senere kan udbygges, hvis CO₂-krav til renovering og transformation politisk kommer på tale.

I Copenhagen Economics er Anders Kronborg projektleder på det analytiske arbejde i Plena Imago. Han trækker på en baggrund som økonom med stor erfaring i at udvikle økonomiske modeller herunder fem år hos DREAMgruppen, der står bag GrønREFORM. Desuden har han en ph.d. i økonomi med fokus på økonomiske regnemodeller.

–Hele projektet går jo ud på at udvikle og bygge en økonomisk regnemodel, så byggeriet som sektor kan få svar på, hvilke effekter det har, når politikerne strammer kravene til, hvor meget CO₂, nybyggeriet må udlede. Det har man selvfølgelig en idé om i dag, men i forhold til, hvad man ved om CO₂ og brancherne landbrug og industri, så er der ingen systematisk udregningsmodel, når det gælder CO₂ og nybyggeri, fortæller han.

Beregningsværktøj på vej

–Lidt fortegnet kan man sige, at politikerne i dag har begrænset indsigt i, hvad ændrede CO₂-krav fører med sig. Hvor meget dyrere bliver et typisk nybyggeri i Danmark? Hvad får det af konsekvenser for byggeriets værdikæde? Og hvordan påvirker det i sidste ende samfundsøkonomien?

–Du kan sige, at vi med Plena Imago ønsker at klæde politikerne bedre på ved at konstruere et værktøj inden for rammerne af den regnemodel, de allerede anvender. Vi tager ikke stilling til, om den grønne omstilling skal ske hurtigere eller langsommere. Vi har ikke en række af argumenter, der skal rettes mod at opnå et fastlagt mål eller fokusere på en bestemt del af debatten. Vi vil i stedet indsamle data og arbejde med det på en struktureret måde, som gør det transparent og oplysende, når vi taler om de samfundsøkonomiske effekter af skærpede CO₂-krav til nybyggeri.

Alle brancheaktører, som ligger inde med relevant data, skal i spil. Derfor er der i projektet nedsat en række arbejdsgrupper med fokus på data.

–Vi vil prøve at samle input fra fx materialeproducenter, entreprenører, arkitekter, ingeniører med flere. Vi propper en masse data og en række antagelser ind i en model, og ud kommer så konsekvensberegninger. Det er mere operationaliserbart end hvis folk diskuterer udelukkende på baggrund af holdninger, som er farvet af en fagspecifik agenda eller som blot udgør én del af det fulde billede, vurderer Anders Kronborg.

–Når man fastsætter nye krav til CO₂-udledninger i nybyggeriet, så er man sikker på, at branchen vil leve op til de grænseværdier, som gælder i Bygningsreglementet. Men man ved ikke, hvor dyrt, det bliver for samfundet. Lidt forsimplet kan man sige, at det svarer til at køre bil med et defekt speedometer. Du har måske en ide om, hvor hurtigt du kører, men du ved det ikke, forklarer Anders Kronborg.

Det oplyste grundlag

Han vender konsekvent igen og igen tilbage til det, som er hovedformålet med Plena Imago-projektet: at skabe et oplyst grundlag for politikere og andres beslutninger.

–Fordelen ved at bruge en model som vores er, at aktørerne, her byggeriet, kan komme med spørgsmål eller indsigelser, som er mulige at besvare med regnemodellen i hånden. Dermed kan man have en fælles samtale omkring konsekvenserne af den politik, man fører, fortæller Anders Kronborg.

Regnemodellen er aldrig bedre end de data, den består af. Derfor er gapanalysen og dataindsamlingsstrategien central.

Vores arbejde begynder med, at vi ser på, hvor vi vil hen. Hvordan ser det perfekte datasæt ud til denne type værktøjer? Hvilke tal er nødvendige for, at modellen kan virke? Hvilke data er tilgængelige i dag, og hvilken dataindsamlingsstrategi kan bringe os i mål? En regnemodel uden data forbliver teori.

–Vores arbejde begynder med, at vi ser på, hvor vi vil hen. Hvordan ser det perfekte datasæt ud til denne type værktøjer? Hvilke tal er nødvendige for, at modellen kan virke? Hvilke data er tilgængelige i dag, og hvilken dataindsamlingsstrategi kan bringe os i mål? En regnemodel uden data forbliver teori.

–Når jeg taler med folk i byggeriet, så er der faktisk meget data og stor viden. Selvfølgelig ved indkøberen en masse om materialer, CO₂ og priser, men der mangler et konsolideret datasæt, der er brugbart til en samfundsøkonomisk beregning, siger Anders Kronborg.

Dataindsamlingsstrategien baserer sig på omfattende dialoger med branchen og relevante fagfolk.

–Vi har nedsat en ekspertgruppe, der skal levere data til projektet. Her er vi i tæt dialog med repræsentanter fra de forskellige fagligheder, som kan støtte os i, hvilke og hvor meget data, vi kan få fingrene i, og hvor usikkerhedsmomenterne ligger. På den måde kan du sige, at vi er nysgerrige og måske også en anelse grådige.

Konsolideret datagrundlag

Anders Kronborg er meget opmærksom på de mere ubekendte faktorer, som påvirker byggebranchen.

–Hvordan influerer ændrede CO₂-krav på dansk byggeris konkurrenceevne? Hvad betyder det, hvis andre lande i Europa gør det samme som Danmark? Sker der en langsommere omstilling i andre lande, vil det alt andet lige give mindre modne markeder for vores grønne teknologier og varer. Er der derimod lande, som sætter fuld fart på grøn omstilling, kan der opstå mangelsituationer, og hvordan påvirker det økonomien og dermed priserne? Udlandets adfærd er en af de helt store ubekendte. Værd at nævne er også generel teknologimodning, konstaterer Anders Kronborg.

Beregning og regulering af CO₂-regnskabet i byggeriet har ifølge Anders Kronborg nogle yderligere komplikationer, hvis man sammenligner med fx landbruget og industrien.

–Det skyldes især, at CO₂-udledningerne fra byggeriet kommer fra kilder, der ikke direkte hører hjemme i byggesektoren. Den CO₂, der bliver udledt, når man producerer fx stål og beton, bliver ikke registreret som CO₂, der stammer fra byggesektoren. Modelfagligt er den dimension meget interessant, siger han.

–Fra de politiske aftaler som Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart kender vi CO₂-skatten, der er blevet pålagt pr. udledt ton CO₂. I byggeriet arbejder man i stedet med en grænseværdi for nybyggeri, som giver en stigning i omkostninger på fx byggematerialer, der de facto svarer til en CO₂-beskatning. Det vil sige, at reguleringen får en skyggepris.

–Hvis vores projekt lykkes, kan det blive en del af værktøjskassen hos centraladministrationen. GrønREFORM er jo den centrale model, som embedsfolk bruger, når de informerer politikere om de økonomiske aspekter af dansk klimapolitik. Når vi bygger et modul, der forhåbentligt bliver indlejret i GrønREFORM, er vi med til at skabe noget varigt, som kan bruges af beslutningstagere, og som ikke blot bliver et redskab her og nu.

12. maj 2025