Signe Rølmer Vejgaard er økonom og partner i det specialiserede konsulenthus Copenhagen Economics.
–Opgaven for os består i at udvikle en regnemodel, der kan afdække, hvordan CO2-krav til nybyggeri påvirker byggebranchen og samfundsøkonomien. Man kan have nogle idéer om, hvad de samfundsøkonomiske effekter vil være, men det er i dag svært at sætte tal på. Med Plena Imago bliver det muligt at vurdere omkostningerne ved den grønne omstilling i nybyggeriet, og hvordan de er fordelt, siger hun.
Delmodel til GrønREFORM
Regnemodellen opbygges inden for rammen af GrønREFORM, som er et værktøj, centraladministrationen allerede anvender. GrønREFORM er en stor økonomisk model, der består af en hovedmodel og en række delmodeller med en detaljeret beskrivelse af udvalgte brancher. Men der mangler en delmodel for byggeriet.
–Foruden data har vi med Plena Imago en særlig opgave, der går på modelarbejdet. Hvordan beskriver vi nybyggeri inden for den metodiske ramme, der ligger til grund for GrønREFORM? For at løse den udfordring, har vi indgået et samarbejde med DREAM, siger Signe Rølmer Vejgaard.
DREAM er en uafhængig statslig institution, som udvikler og vedligeholder nationaløkonomiske værktøjer som eksempelvis GrønREFORM. DREAM bistår i Plena Imago med diverse modeltekniske indsigter og nationaløkonomisk forankring.
–Fra DREAM har vi modtaget et metodepapir med en lang række ligninger og græske bogstaver, som vores delmodel skal bygge på. Målet er i sidste ende, at regnemodellen adopteres af GrønREFORM, og nybyggeri indgår som delmodel på lige vilkår med energisektoren, landbruget, transportsektoren, affaldssektoren og reduktion af emissioner.
Brobyggere
Copenhagen Economics er et af Europas førende økonomiske konsulenthuse med flere end 100 specialiserede medarbejdere i Bruxelles, København, Helsinki og Stockholm. Ifølge Signe Rølmer Vejgaard er de også brobyggere.
–Som økonomer bruger vi vores faglighed til at beskrive virkeligheden med en økonomisk problemstilling og analysere det med de værktøjer, som økonomien giver os. Hvad angår Plena Imago, så arbejder vi sammen med en lang række praktikere fra byggebranchen, der har forstand på fx materialer, byggeteknik, omkostninger, arbejdskraft og innovation. Sideløbende har vi et hold af modelbyggere, som skal oversætte indsparkene fra praktikerne til matematik, der kan anvendes til kodning af selve regnemodellen. Med andre ord: Vi bruger vores faglighed til at beskrive det, vi ser ude i samfundet. Vi bygger bro mellem teori og virkelighed.
Den gordiske knude
Signe Rølmer Vejgaard lægger stor vægt på de regneprincipper, der skal oversætte LCA til kroner og øre i modellen.
–Den gordiske knude, vi skal løse, er, hvordan vi metodisk går fra grænseværdier til en omkostning på fortrængt CO2. Regnestykket går ikke ud på at sige, hvad det betyder for et enkelt byggeri, men hvad det koster samfundsøkonomisk, når alt nybyggeri skal leve op til nye grænseværdier. Hvad koster det reelt at fortrænge CO2 fra dansk økonomi? At lave det regnestykke er et stort puslespil, understreger Signe Rølmer Vejgaard.
Kun nybyggeri
Projektet er afgrænset til udelukkende af fokusere på nybyggeri – i første omgang.
–Der er regulering og krav udspecificeret for nybyggeri, og det er dem, vi tager udgangspunkt i. Det er endnu uklart hvilke klimakrav, der kommer til at gælde for renovering, og vi er nødt til at kende de regulative værktøjer, hvis vi skal oversætte dem til økonomi, siger Signe Rølmer Vejgaard.
–Dermed ikke sagt, at vi designer en regnemodel uden hensyntagen til renovering. Der bliver nødt til at være en stikkontakt til renovering, så vi på sigt kan udvide regnemodellen til at omfatte dette.
Apropos ubekendte faktorer
Plena Imago beskæftiger sig med fremtiden for en branche, der udvikler sig konstant.
–Et byggeri er jo ikke bare et byggeri. Det er en sammensat størrelse, også når vi ser på byggeriets direkte og indirekte udledninger. Samtidig er der en række ubekendte, når vi har at gøre med en regnemodel, der kigger ind i fremtiden. Det første bump på vejen er selvfølgelig et konsolideret datagrundlag for branchen, fortæller Signe Rølmer Vejgaard.
Hun og kollegaerne hos Copenhagen Economics har lagt en udførlig dataindsamlingsstrategi, der skal kortlægge, hvordan vi bygger i dag, og hvad vi forventer os af fremtiden.
–Der er forståeligt nok en del, hverken vi eller byggebranchen kan svare på i dag. Derfor skal vi udvikle et modelapparat, der er indrettet fleksibelt. Det indebærer en række antagelser om fremtidens teknologikatalog, som vi afstemmer med dem, der har fingeren på pulsen, forklarer Signe Rølmer Vejgaard og understreger, at data er en levende størrelse. Derfor skal datagrundlaget for modellen ajourføres i takt med, at vi bliver klogere.
Sidder man fra politisk hold og overvejer at skærpe CO2-kravene til nybyggeri, kan regnemodellen sige noget om, hvad forskellige grænseværdier vil have af konsekvenser for samfundsøkonomien på kort eller længere sigt.
Økonomiske mekanismer
–Du kan bruge regnemodellen, hvis du vil undersøge, hvad der fx sker, når visse byggematerialer stiger i pris som følge af, at man skal udlede mindre CO2. Regningen sendes videre i systemet, typisk til bygherre, og én skal jo samle den regning op. Konsekvensen af prisstigninger er ofte, at man enten køber mindre eller køber mere af noget andet. Det betyder, at mængden af nybyggeri kan falde og konsekvensen af det kan være, at erhvervet mister en række arbejdspladser. De afledte effekter af tabte arbejdspladser i byggeriet kan samfundsøkonomisk sprede sig som ringe i vandet, forklarer Signe Rølmer Vejgaard.
Samfundsøkonomisk driver
Indfasningstakten er også et relevant emne for økonomerne.
–Vi kan alle være fristet til at sætte hastigheden op, fordi vi ved, at den grønne omstilling skal gå hurtigt. Men fart er ikke det eneste hensyn, der er værd at tage stilling til set i lyset af, at byggeriet er en væsentlig samfundsøkonomisk driver, siger Signe Rølmer Vejgaard.
–Sidder man fra politisk hold og overvejer at skærpe CO2-kravene til nybyggeri, kan regnemodellen sige noget om, hvad forskellige grænseværdier vil have af konsekvenser for samfundsøkonomien på kort eller længere sigt. Det kan give et indblik i med hvilken takt man kan omstille, hvis byggeriets produktionsmetoder og arbejdspladser ideelt set skal kunne følge med, så branchens klimaaftryk bliver mindre, uden at indfasningstakten resulterer i flaskehalse eller bremser den økonomiske aktivitet. Et sådant beregningsværktøj vil embedsværket kunne bruge i sit arbejde, mens beslutninger om de konkrete grænseværdier og indfasning overlades til politikerne, understreger Signe Rølmer Vejgaard.
Kvalificeret beslutningsgrundlag
Hun fortæller, at der i dag er bred viden om omstillingsstien for sektorerne industri og landbrug, hvor mulighederne er forholdsvist velbeskrevne.
–For byggeriet ser det anderledes ud. Sektoren mangler som nævnt i den nationaløkonomiske regnemodel, GrønREFORM, og derfor kan vi i dag ikke svare på, hvad det koster for samfundet samlet set at omstille branchen. Det skal vores regnemodel give et indblik i. Målet er ganske enkelt at gøre modellen i stand til at fortælle, hvad det koster at fortrænge en vis mængde CO2 fra nybyggeri. Det kan så holdes op imod omkostningen ved at fortrænge CO2 i en anden branche.
–Vores ambition er at overdrage en tilgængelig model til GrønREFORM, der peger på, hvad der sker, hvis man drejer på én knap fremfor en anden. Vi tilvejebringer en analytisk ramme, der på baggrund af et konsolideret datagrundlag sikrer det kvalificerede beslutningsgrundlag, konkluderer Signe Rølmer Vejgaard.