Anders Kronborg har et meget nært forhold til græske bogstaver, komplekse ligninger og økonomiske modeller.
Han arbejder som seniorøkonom i konsulenthuset Copenhagen Economics, der har til huse i historiske lokaler, som tidligere var en del af hedengangne De Danske Sukkerfabrikker. Fra sit kontor har han udsigt til Langebro, Den Sorte Diamant og Christiansborg.
–Plena Imago er et usædvanligt projekt hos Copenhagen Economics. Mange af de opgaver, vi normalt løser, har et opdrag, som drejer sig om at påvirke beslutningstagerne med gode økonomiske argumenter. Det kunne fx være analyser, der peger mod regulatoriske barrierer for at opnå politiske mål. Plena Imago vil indeholde den samme saglige og faglige tilgang, som vi altid har, men projektet vil udelukkende gå ud på at oplyse beslutningstagerne. Det er med andre ord målet at beskrive de samfundsøkonomiske effekter ved valg af forskellige grænseværdier til nybyggeri, men uden et ønske om at påvirke den politiske beslutning i en bestemt retning. Politikere og andre kan på den måde træffe beslutninger på et mere struktureret og databaseret grundlag, forklarer han.
Plena Imago er et analyseinitiativ, som er drevet af Copenhagen Economics og kommunikationshuset NXT i tæt samarbejde med aktører fra byggebranchen og den uafhængige statslige institution DREAM. Sidstnævnte udvikler og vedligeholder nationaløkonomiske værktøjer som GrønREFORM og bistår i Plena Imago med diverse modeltekniske indsigter og nationaløkonomisk forankring.
CO2 og byggeriet
De politiske forhandlinger om bygningsreglementet for 2027 går snart i gang, og skærpede CO2-krav til nybyggeri ventes at blive et centralt tema. Plena Imago fokuserer derfor på netop nybyggeri, men projektets regnemodel bliver lagt til rette, så den senere kan udbygges, hvis CO2-krav til renovering og transformation politisk kommer på tale.
I Copenhagen Economics er Anders Kronborg projektleder på det analytiske arbejde i Plena Imago. Han trækker på en baggrund som økonom med stor erfaring i at udvikle økonomiske modeller herunder fem år hos DREAMgruppen, der står bag GrønREFORM. Desuden har han en ph.d. i økonomi med fokus på økonomiske regnemodeller.
–Hele projektet går jo ud på at udvikle og bygge en økonomisk regnemodel, så byggeriet som sektor kan få svar på, hvilke effekter det har, når politikerne strammer kravene til, hvor meget CO2, nybyggeriet må udlede. Det har man selvfølgelig en idé om i dag, men i forhold til, hvad man ved om CO2 og brancherne landbrug og industri, så er der ingen systematisk udregningsmodel, når det gælder CO2 og nybyggeri, fortæller han.
Beregningsværktøj på vej
–Lidt fortegnet kan man sige, at politikerne i dag har begrænset indsigt i, hvad ændrede CO2-krav fører med sig. Hvor meget dyrere bliver et typisk nybyggeri i Danmark? Hvad får det af konsekvenser for byggeriets værdikæde? Og hvordan påvirker det i sidste ende samfundsøkonomien?
–Du kan sige, at vi med Plena Imago ønsker at klæde politikerne bedre på ved at konstruere et værktøj inden for rammerne af den regnemodel, de allerede anvender. Vi tager ikke stilling til, om den grønne omstilling skal ske hurtigere eller langsommere. Vi har ikke en række af argumenter, der skal rettes mod at opnå et fastlagt mål eller fokusere på en bestemt del af debatten. Vi vil i stedet indsamle data og arbejde med det på en struktureret måde, som gør det transparent og oplysende, når vi taler om de samfundsøkonomiske effekter af skærpede CO2-krav til nybyggeri.
Alle brancheaktører, som ligger inde med relevant data, skal i spil. Derfor er der i projektet nedsat en række arbejdsgrupper med fokus på data.
–Vi vil prøve at samle input fra fx materialeproducenter, entreprenører, arkitekter, ingeniører med flere. Vi propper en masse data og en række antagelser ind i en model, og ud kommer så konsekvensberegninger. Det er mere operationaliserbart end hvis folk diskuterer udelukkende på baggrund af holdninger, som er farvet af en fagspecifik agenda eller som blot udgør én del af det fulde billede, vurderer Anders Kronborg.
–Når man fastsætter nye krav til CO2-udledninger i nybyggeriet, så er man sikker på, at branchen vil leve op til de grænseværdier, som gælder i Bygningsreglementet. Men man ved ikke, hvor dyrt, det bliver for samfundet. Lidt forsimplet kan man sige, at det svarer til at køre bil med et defekt speedometer. Du har måske en ide om, hvor hurtigt du kører, men du ved det ikke, forklarer Anders Kronborg.
Det oplyste grundlag
Han vender konsekvent igen og igen tilbage til det, som er hovedformålet med Plena Imago-projektet: at skabe et oplyst grundlag for politikere og andres beslutninger.
–Fordelen ved at bruge en model som vores er, at aktørerne, her byggeriet, kan komme med spørgsmål eller indsigelser, som er mulige at besvare med regnemodellen i hånden. Dermed kan man have en fælles samtale omkring konsekvenserne af den politik, man fører, fortæller Anders Kronborg.
Regnemodellen er aldrig bedre end de data, den består af. Derfor er gapanalysen og dataindsamlingsstrategien central.
Vores arbejde begynder med, at vi ser på, hvor vi vil hen. Hvordan ser det perfekte datasæt ud til denne type værktøjer? Hvilke tal er nødvendige for, at modellen kan virke? Hvilke data er tilgængelige i dag, og hvilken dataindsamlingsstrategi kan bringe os i mål? En regnemodel uden data forbliver teori.
–Vores arbejde begynder med, at vi ser på, hvor vi vil hen. Hvordan ser det perfekte datasæt ud til denne type værktøjer? Hvilke tal er nødvendige for, at modellen kan virke? Hvilke data er tilgængelige i dag, og hvilken dataindsamlingsstrategi kan bringe os i mål? En regnemodel uden data forbliver teori.
–Når jeg taler med folk i byggeriet, så er der faktisk meget data og stor viden. Selvfølgelig ved indkøberen en masse om materialer, CO2 og priser, men der mangler et konsolideret datasæt, der er brugbart til en samfundsøkonomisk beregning, siger Anders Kronborg.
Dataindsamlingsstrategien baserer sig på omfattende dialoger med branchen og relevante fagfolk.
–Vi har nedsat en ekspertgruppe, der skal levere data til projektet. Her er vi i tæt dialog med repræsentanter fra de forskellige fagligheder, som kan støtte os i, hvilke og hvor meget data, vi kan få fingrene i, og hvor usikkerhedsmomenterne ligger. På den måde kan du sige, at vi er nysgerrige og måske også en anelse grådige.
Konsolideret datagrundlag
Anders Kronborg er meget opmærksom på de mere ubekendte faktorer, som påvirker byggebranchen.
–Hvordan influerer ændrede CO2-krav på dansk byggeris konkurrenceevne? Hvad betyder det, hvis andre lande i Europa gør det samme som Danmark? Sker der en langsommere omstilling i andre lande, vil det alt andet lige give mindre modne markeder for vores grønne teknologier og varer. Er der derimod lande, som sætter fuld fart på grøn omstilling, kan der opstå mangelsituationer, og hvordan påvirker det økonomien og dermed priserne? Udlandets adfærd er en af de helt store ubekendte. Værd at nævne er også generel teknologimodning, konstaterer Anders Kronborg.
Beregning og regulering af CO2-regnskabet i byggeriet har ifølge Anders Kronborg nogle yderligere komplikationer, hvis man sammenligner med fx landbruget og industrien.
–Det skyldes især, at CO2-udledningerne fra byggeriet kommer fra kilder, der ikke direkte hører hjemme i byggesektoren. Den CO2, der bliver udledt, når man producerer fx stål og beton, bliver ikke registreret som CO2, der stammer fra byggesektoren. Modelfagligt er den dimension meget interessant, siger han.
–Fra de politiske aftaler som Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart kender vi CO2-skatten, der er blevet pålagt pr. udledt ton CO2. I byggeriet arbejder man i stedet med en grænseværdi for nybyggeri, som giver en stigning i omkostninger på fx byggematerialer, der de facto svarer til en CO2-beskatning. Det vil sige, at reguleringen får en skyggepris.
–Hvis vores projekt lykkes, kan det blive en del af værktøjskassen hos centraladministrationen. GrønREFORM er jo den centrale model, som embedsfolk bruger, når de informerer politikere om de økonomiske aspekter af dansk klimapolitik. Når vi bygger et modul, der forhåbentligt bliver indlejret i GrønREFORM, er vi med til at skabe noget varigt, som kan bruges af beslutningstagere, og som ikke blot bliver et redskab her og nu.