Den uafhængige statslige institution DREAM er en central videnspartner i det nye analyseinitiativ Plena Imago.
DREAM udvikler og vedligeholder nemlig nationaløkonomiske værktøjer og metoder til analyse af dansk økonomi. Et helt centralt element i deres arbejde er den miljø- og klimaøkonomiske regnemodel for dansk økonomi kaldet GrønREFORM.
–GrønREFORM beskriver meget detaljeret de dele af økonomien, som er mest relevante for den grønne omstilling, og vi kan bruge den til at blive klogere på, hvordan fremtidig økonomisk aktivitet på en lang række områder kan påvirke miljø og klima. GrønREFORM er det værktøj, embedsværket anvender til at beregne effekterne af politiske udspil under forhandlingerne om at indfri Danmarks klimamål, forklarer Jens Sand Kirk, projektchef i DREAM, hvis fulde navn er: Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling.
Byggeriet mangler
–Regnemodellen består af en hovedmodel, der giver en fremskrivning af det nationale regnskab. Det vil sige et regnskab, der viser, hvordan de traditionelle økonomiske mål påvirkes af et givent politisk tiltag. Hovedmodellen er udvidet med en række sektorspecifikke delmodeller for energi, landbrug, transport, affald samt reduktion af emissioner fra andre sektorer. Men byggeriet mangler, og netop derfor deltager DREAM i Plena Imago, fortæller Jens Sand Kirk.
Delmodel for nybyggeri
Analyseinitiativet Plena Imago har til formål at udvikle en ny delmodel til GrønREFORM, der meget detaljeret beskriver nybyggeri baseret på et konsolideret datagrundlag indsamlet fra byggebranchen.
–GrønREFORM er senest anvendt i forbindelse med Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart. Regnemodellen kan, som tilfældet er med industri og landbrug, være relevant for byggeriet, når de politiske forhandlinger om nye grænseværdier for 2027 går i gang. Det kræver, at nybyggeriet bliver modelleret inden for rammen af GrønREFORM. Lykkes vi med det, kan delmodellen anvendes af centraladministrationen til at få indblik i de samfundsøkonomiske effekter ved valg af forskellige grænseværdier, siger Jens Sand Kirk.
Brugbar målestok
DREAM bistår i Plena Imago med diverse modeltekniske indsigter og nationaløkonomisk forankring. Der sker i tæt samarbejde med økonomerne fra Copenhagen Economics og innovationsbureauet NXT.
–Håbet med Plena Imago er, at når man skal indføre nye grænseværdier for nybyggeri, så kan vi lave en udregning, der giver en fremskrivning af dansk økonomi baseret på skærpede krav til nybyggeri. Beregningen kan belyse, hvad et politisk tiltag betyder for CO2-udledningen fra byggeriet og stille det op imod de samlede meromkostninger ved det givne tiltag. Det muliggør en sammenligning med andre politiske greb, som er anvendt i øvrige sektorer. Vi skal kort sagt have beregninger for byggeri over på den samme målestok, som vi bruger på andre områder, siger Jens Sand Kirk.
Han henviser til Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart, hvor DREAM har arbejdet tæt sammen med de nedsatte ekspertgrupper, der foretog beregninger i GrønREFORM.
–Både på landbrug og industri har regnemodellen skullet afveje forskellige politiske hensyn. Hvis man udelukkende går efter at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger, har beregningerne vist, at der primært skal anvendes et afgiftsinstrument. Er der derimod andre politiske hensyn at tage, skal der anvendes supplerende politiske tiltag. Det kan også gøre sig gældende for byggeriet.
GrønREFORM og den kommende delmodel for nybyggeri er udelukkende et beregningsværktøj. Regnemodellen kan ikke give en direkte anbefaling af en grænseværdi for nybyggeri. Valg af grænseværdi er i sidste ende en politisk beslutning.
–Med Plena Imago kan vi udstyre politikerne med en brugbar målestok, som anvendes til at prioritere mellem forskellige politiske tiltag, siger Jens Sand Kirk.
Skyggeprisen
I arbejdet med både landbrug og industri er den samfundsøkonomiske skyggepris central. Betegnelsen dækker den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton reduceret CO2. I den danske klimalov fremgår kriteriet om, at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, hvilket kræver indsigt i de samfundsøkonomiske effekter ved forskellige regulativer.
–Hidtil har byggeriet ikke været inddraget i den diskussion. Det er ikke belyst, hvad skyggepriserne er af den regulering, man har og vil indføre på byggeriet. Hvad koster det samfundsøkonomisk at ændre kravene til nybyggeriet? Man kan uden videre regne ud, at skærpede krav til branchen gør det dyrere at bygge. Men hvor meget bliver CO2-udledningen reelt reduceret, og hvordan stiller man de to tal op overfor hinanden, så det giver mening, spørger Jens Sand Kirk.
–Byggebranchen spiller en vigtig rolle, når man taler om at nå regeringens klimamål. Politisk vil der være områder, som man tager hensyn til. Det kan fx være boligejerne. Ændrer man på de samlede omkostninger ved at bygge nyt, hvordan påvirker det så priserne i den allerede eksisterende boligmasse?
DREAMs primære bidrag er modeludviklingen. De sikrer, at den nye delmodel for nybyggeri er økonomisk funderet og kompatibel med GrønREFORM.
–Den nye delmodel skal som en legoklods kunne bygges på hovedmodellen og trække på datagrundlaget i de øvrige delmodeller relevante for regulering af byggebranchen. Det gælder fx energi og affald.
Hidtil har byggeriet ikke været inddraget i den diskussion. Det er ikke belyst, hvad skyggepriserne er af den regulering, man har og vil indføre på byggeriet. Hvad koster det samfundsøkonomisk at ændre kravene til nybyggeriet?
Helligdag og fisk
–Hele formålet med GrønREFORM er jo at skabe et analyseværktøj, som på tværs af alle relevante områder kan regne på følgerne af klima- og miljøpolitikken, og i øvrigt også se på vekselvirkningen mellem miljø- og klimapolitiske målsætninger og traditionel økonomisk politik. Hvad betyder det for vores miljø- og klimamål, hvis vi fx gør noget på beskæftigelsesområdet? Hvilke effekter har det, hvis staten fjerner en helligdag?
Man kunne set i det lys få den tanke, at regnemodellen kan sige meget om, hvad der fremadrettet sker med miljø og klima. For eksempel hvor meget temperaturen kommer til at stige i fremtiden.
–Det kan vi ikke, men vi kan regne på, hvad forskellige målsætninger koster samfundsøkonomisk, hvis vi bruger det ene eller det andet reguleringsværktøj. En bestemt reduktion af CO2-udledningen har en pris. Den kan vi regne ud, men der er meget, vi ikke kan sige noget om, når vi taler om effekter ved lavere CO2-udledning. Det gælder fx mængden af fisk i havene eller øget biodiversitet, forklarer projektchefen.
–Vi arbejder ud fra en hovedmodel, som ser på, hvor meget der bliver produceret og forbrugt i de forskellige brancher. Hvad med opsparingen? Hvor meget forbruger husholdningerne? Hvordan ser det ud med de offentlige finanser, og hvordan bliver økonomiske målsætninger påvirket i forhold til et politisk tiltag?
Byggeriet er samfundsøkonomisk underbelyst
Ifølge Jens Sand Kirk er tiden mere end inde til at lade økonomer beskrive byggeriet i detaljen.
–I makroøkonomiske modeller, som GrønReform, taler man om boligkapital, der ret beset er en ubestemt masse med et prisindeks. Vi vil gerne frem til at kunne se forskel på nye og gamle bygninger. Herunder energiforbrug, bygge- og driftsomkostninger på kort og lang sigt. Vi har også brug for at forstå, hvad der sker, hvis man kombinerer regulering af byggeri med anden politik, som fx spiller sammen med energiforsyning? Men byggeriet fylder ikke meget i den danske klimapolitik, og det er samfundsøkonomisk underbelyst. Vi kender ikke konsekvenserne af at bruge bestemte politiske redskaber i byggeriet. Det har vi brug for at få kortlagt, konkluderer Jens Sand Kirk.