Vi skal kunne regne på byggeriets rolle!
Samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet udgør et helt centralt element i klimaloven. Grænseværdien for CO₂-udledning i byggeriet skal afspejle et balancepunkt, hvor de afledte omkostninger hverken er væsentligt højere eller lavere end i andre brancher.
Ellers kan det medføre, at omkostningerne ved den samlede grønne omstilling i Danmark stiger – dels i form af højere priser på nye kontorer, produktionsbygninger og boliger, dels i form af afsmittende effekter på andre branchers grønne omstilling.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Byggeriet fylder meget i samfundsøkonomien
I det danske CO₂-regnskab udgør byggeriets materiale- og ressourceforbrug ikke en stor andel, da dette ofte registreres i andre landes opgørelser og i andre sektorer af økonomien. Alligevel er byggeriet en væsentlig økonomisk drivkraft, der understøtter andre brancher og det øvrige erhvervslivs udvikling. Traditionelt har byggebranchen været brugt som et vigtigt finanspolitisk redskab via statslige bygge- og infrastrukturprojekter.
Nye grænseværdier kan derfor have betydelige samfundsøkonomiske effekter – og rejse en række spørgsmål, som bør indgå i de politiske overvejelser:
- Hvad sker der, hvis der opstår flaskehalse på mere CO₂ besparende byggematerialer?
- Vil højere priser dæmpe byggelysten og skabe recession i byggebranchen?
- Hvordan forventes forholdet mellem omkostninger og klimaøkonomiske gevinster at udvikle sig over tid?
Sidder man fra politisk hold og overvejer at skærpe CO2-kravene til nybyggeri, kan regnemodellen sige noget om, hvad forskellige grænseværdier vil have af konsekvenser for samfundsøkonomien.
Signe Rølmer Vejgaard,
Partner, Copenhagen Economics
Læs interview
Vi begynder med nybyggeriet
Vi taler ofte om byggeri som én samlet aktivitet, men det er vigtigt at skelne mellem nybyggeri, renovering og anlægsbyggeri. Disse områder adskiller sig med hensyn til opgaver, teknologier og metoder – og dermed også i afledte omkostningerne ved at reducere CO₂-belastningen.
Dette projekt fokuserer i første omgang på nybyggeri, da det er her, reguleringen først træder i kraft. Projektet tilbyder derfor en indsigt i de samfundsøkonomiske effekter ved valg af nye grænseværdier for nybyggeri i Bygningsreglementet 2027.
Det forventes, at CO₂-kravene senere udvides til også at omfatte renovering og transformation af eksisterende bygninger. Regnemodellen tilrettelægges derfor, så den kan udbygges til disse formål i takt med, at miljøkravene bliver identificeret.
Dataindsamlingen sigter mod et 2030 perspektiv, men modellen vil på længere sigt kunne udvides med opdateret teknologikatalog og datagrundlag, der gør det muligt at simulere samfundsøkonomiske effekter frem mod 2050.