Hvor langt er projektet?
Projektet har en samlet varighed på 15 måneder og er nu gået ind i den sidste fase, som løber frem mod juni 2026.
Dataindsamlingen er afsluttet, mens model- og metodearbejdet er i fuld gang. Det betyder, at det omfattende datagrundlag omsættes til såkaldte Marginal Abatement Cost (MAC) kurver, som er centrale input til regnemodellen. MAC-kurver er et almindeligt anvendt økonomisk værktøj, der – i dette projekt – synliggør marginale omkostninger ved forskellige reduktionspotentialer for nybyggeri målt i CO₂.
Nybyggeriet modelleres på bygningstypeniveau, som yderligere opdeles i bygningsdele, hvilket giver et detaljeret billede af udledninger, omkostninger og potentialer. Resultaterne bliver løbende kvalitetssikret gennem ekstern faglig validering i følgegruppen og i diskussion med projektets Advisory Board.
Modellen opbygges i praksis ved hjælp af GAMS-kodning, der er et programmeringssprog, som kan beskrive nybyggeriet på en måde, der gør det nemt at koble delmodellen til GrønREFORM.
Kodningsarbejdet er nu så fremskredent, at der gennemføres modelstød på baggrund af forskellige scenarier. Modellen virker!
Projektets kerneleverancer
Vi befinder os i den sidste og afgørende fase af arbejdet med følgende leverancer:
- En ny delmodel for nybyggeri, der kan integreres i GrønREFORM
- Et konsolideret datasæt for nuværende og fremtidige abatement-muligheder samt tilhørende omkostninger
- Open Source-modelkoder til brug for opbygningen af regnemodellen for nybyggeri
- To tekniske arbejdsnotater om metodeafsættet og datagrundlaget
- En endelig projektrapport med analyse af de samfundsøkonomiske effekter ved forskellige CO₂-grænseværdier frem mod 2030
Et uvildigt Advisory Board har som rådgivende organ bistået projektet med faglig sparring for kvalitetssikring af regnemodellen.
Konsolideret datagrundlag
Vi vil gerne rette en stor tak til de mange brancheaktører, der har indgået i projektets ekspertgruppe. Gennem 2025 har I bidraget med ekspertinput på dataindsamlingsstrategien og delt centrale datapunkter for kortlægningen af den danske byggebranche: Hvordan ser nybyggeriet ud i dag? Hvad er reduktionspotentialet frem mod 2030? Og hvilke omkostningerne er forbundet med at nedbringe CO2-aftrykket fra nybyggeri?
Den løbende dialog med jer har været afgørende for at etablere det solide og omfattende datagrundlag, som regnemodellen bygger på.
Solide regneprincipper
En særlig tak skal også lyde til DREAM for deres værdifulde sparring. Dette samarbejde har styrket den metodiske ramme for, hvordan nybyggeriet beskrives i modellen. Fokus har været på at sikre en stærkere kobling mellem de tekniske resultater i datasættet og modelstrukturen, så resultaterne kan omsættes til samfundsøkonomiske effekter i et makroøkonomisk perspektiv.
GrønREFORM er senest anvendt i forbindelse med Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart. Regnemodellen kan, som tilfældet er med industri og landbrug, være relevant for byggeriet, når de politiske forhandlinger om nye grænseværdier for 2027 går i gang. Det kræver, at nybyggeriet bliver modelleret inden for rammen af GrønREFORM. Lykkes vi med det, kan delmodellen anvendes af centraladministrationen til at få indblik i de samfundsøkonomiske effekter ved valg af forskellige grænseværdier.
Jens Sand Kirk,
projektchef i DREAM
Læs interview