En delmodel til GrønREFORM
Målet med initiativet er at lukke et højaktuelt vidensgap med en regnemodel for nybyggeri, der er udviklet i tæt samarbejde med førende økonomiske eksperter, embedsværket og byggebranchen, der skal bidrage med dataindsamling.
GrønREFORM er udviklet af DREAMgruppen og fungerer som en miljø- og klimaøkonomisk regnemodel for dansk økonomi, der anvendes af centraladministrationen. Regnemodellen er senest anvendt i forbindelse med de politiske forhandlinger forud for Grøn Skattereform og Den Grønne Trepart.
Rent teknisk består GrønREFORM af en hovedmodel og en række delmodeller, som berører landbrug, energiforsyning, transport, affald og reduktion af emissioner. Men byggeriet mangler!
Selve regnemodellen
Regnemodellen for nybyggeri vil anvende metoder, der er i overensstemmelse med
anerkendte og gængse metoder, så regnemodellen kan anvendes i de politiske forhandlinger.
Regnemodellen skal bygge på valide data med størst mulig transparens omkring de anvendte datakilder.
Regnemodellen kan beregne effekterne (skyggeprisen), når nye CO2-krav øger omkostningerne i byggeriet. Modellen vil kunne regne på både sektorniveau og samfundsøkonomi fx priser, produktion og beskæftigelse.
Regnestykket går ikke ud på at sige, hvad det betyder for et enkelt byggeri, men hvad det koster samfundsøkonomisk, når alt nybyggeri skal leve op til nye grænseværdier. Hvad koster det reelt at fortrænge CO2 fra dansk økonomi?
Signe Rølmer Vejgaard
Partner, Copenhagen Economics
Læs interview
Afrapportering af resultater
Projektet vil munde ud i tre hovedprodukter:
En rapport om de samfundsøkonomiske effekter af forskellige CO2-grænseværdier.
En konference med præsentation af projektets forløb og resultater.
Et datasæt og open source-koder, som andre kan anvende og videreudvikle.
Rapport
Hvad er analysen – og hvad er den ikke
Klimaloven bygger på et princip om, at den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt.
Folketinget har vedtaget CO₂-krav til nybyggeriet og en løbende skærpelse af kravene frem mod 2029. Det fremgik af den politiske aftale, at der var begrænset viden om de samfundsøkonomiske konsekvenser af reguleringen, ligesom de nationale CO₂-effekter ikke kunne kvantificeres. I 2026 skal Folketinget tage stilling til, om grænseværdierne skal skærpes yderligere.
Analyseinitiativet Plena Imago belyser de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for skærpede CO₂-krav til nybyggeriet, hvilket gør det muligt at træffe politiske beslutninger om fremtidige grænseværdier på et mere solidt vidensgrundlag.
Vi har udviklet en delmodel for nybyggeri, som kan kobles til GrønREFORM – den makroøkonomiske model, der anvendes i centraladministrationen og af uafhængige ekspertgrupper til samfundsøkonomiske analyser af blandt andet klima- og skattepolitik. Dermed anvender vi den samme grundlæggende tilgang som i andre samfundsøkonomiske analyser af klimapolitik: Et politisk fastlagt reguleringsscenarie lægges til grund, og de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser beregnes. I denne rapport illustreres det gennem tre scenarier for CO₂-grænseværdier i nybyggeriet
Vi tager ikke stilling til, hvilket ambitionsniveau grænseværdierne bør skærpes til eller hvorvidt grænseværdier er det rigtige reguleringsværktøj til at nedbringe byggeriets CO2-aftryk. Vi opstiller dermed ikke et samlet regnestykke for, hvilken grænseværdi der bør vælges. Afvejningen mellem ønsket om hurtige CO2-reduktioner og samfundsøkonomiske omkostninger er alene en politisk beslutning.
Vi værdisætter heller ikke gevinster ved lavere klimaskader, mindre forurening eller andre miljømæssige effekter. Plena Imago skal ses som et supplement til den eksisterende viden om byggeriets klimaaftryk og den grønne omstilling. Hvor en række forsknings- og analyseprojekter belyser klimaaftryk, reduktionsmuligheder og andre klimafaglige perspektiver, bidrager vi med den erhvervs- og samfundsøkonomiske dimension i beslutningsgrundlaget for fremtidige grænseværdier for nybyggeriet.
Denne rapport sammenfatter projektets resultater.
Hent slutrapporten som pdf:
Hent baggrundsnotater som pdf:
Vi har ikke en række af argumenter, der skal rettes mod at opnå et fastlagt mål eller fokusere på en bestemt del af debatten. Vi vil i stedet indsamle data og arbejde med det på en struktureret måde, som gør det transparent og oplysende, når vi taler om de samfundsøkonomiske effekter af skærpede CO2-krav til nybyggeri.
Anders Kronborg
Senior Economist, Copenhagen Economics
Læs interview
Projektets efterliv
Datagrundlaget og de modeltekniske forudsætninger bliver i forlængelse af afrapporteringen gjort offentligt tilgængelige. Regneprincipperne er fastlagte og robuste over tid, men datagrundlaget skal løbende opdateres på lige fod med øvrige delmodeller under GrønREFORM.
Copenhagen Economics og NXT vil facilitere en drøftelse af fremtidig vedligeholdelse af og ejerskab til datagrundlaget.
I første omgang rammer reguleringen af grænseværdier nybyggeri, hvorfor projektet har denne afgrænsning. Regnemodellen vil senere kunne udbygges til at dække renovering. På samme måde kan modellens tidsperspektiv målrettes et 2050-perspektiv baseret på et opdateret datagrundlag og teknologikatalog efter 2030. Begge dele i separate projekter.