Analytisk grundlag
Copenhagen Economics varetager det analytiske arbejde, der involverer arbejdsgrupper med deltagere fra byggebranchen, som bidrager med data, byggeteknisk indsigt og tolkning.
Projektet består af tre arbejdsspor:
Arbejdet munder ud i en rapport om de samfundsøkonomiske effekter ved skærpede CO₂-krav til nybyggeri, der eksemplificeres ved hjælp af tre hypotetiske scenarier for grænseværdier.
Regnemodellen er udelukkende et beregningsværktøj og ikke en anbefaling af en given grænseværdi for nybyggeri. Valg af grænseværdi er i sidste ende en politisk beslutning.
Et uvildigt Advisory Board bidrager med kvalitetssikring af baseline, regneprincipper og data. Alle modeltekniske forudsætninger og selve regnemodulet gøres offentligt tilgængelige.
Regnemodellen opbygges inden for rammen af GrønREFORM, som er det værktøj, centraladministrationen allerede anvender.
Signe Rølmer Vejgaard
Partner, Copenhagen Economics
Læs interview
Delmodel for nybyggeri
Plena Imago har til formål at udvikle en ny delmodel til GrønREFORM, der meget detaljeret beskriver nybyggeri baseret på et konsolideret datagrundlag indsamlet fra byggebranchen.
Håbet med Plena Imago er, at når man skal indføre nye grænseværdier for nybyggeri, så kan vi lave en udregning, der giver en fremskrivning af dansk økonomi baseret på skærpede krav til nybyggeri.
Jens Sand Kirk,
projektchef i DREAM
Læs interview
Tidsplan og arbejdsspor
Projektets varighed er 15 måneder og skal sikre en grundig dialog mellem branchens aktører, embedsværk og eksperter.
Ambitionen er at fastsætte regneprincipper, der er robuste over tid, så løbende opdatering af datagrundlaget minimeres.
Procesfremskridt:
- Kortlægning af data
- Dataindsamlingsstrategi
- Fastlæggelse af regneprincipper
Vi arbejder sammen med en lang række praktikere fra byggebranchen, der har forstand på fx materialer, byggeteknik, omkostninger, arbejdskraft og innovation.
Signe Rølmer Vejgaard
Partner, Copenhagen Economics
Læs interview
Arbejdsstrømme
Datagrundlag
Dataindsamling kvalitetssikres i et format, der kan bruges i den efterfølgende analyse. Målet er at kortlægge, hvordan grænseværdier for CO2-udledning på et givet tidspunkt hænger sammen med omkostningen ved at nedbringe CO2-udledningerne yderligere (en såkaldt marginal abatement cost-kurve eller MAC-kurve).
De indsamlede data vil beskrive tilgængeligheden af byggebranchens muligheder for at nedbringe CO2-udledningerne via ny teknologi eller nye metoder – i dag og frem mod 2030.
Reduktionspotentialet og prisen på dette er afgørende for beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger af ny regulering. Hver teknologi beskrives ved følgende elementer:
- pris pr. reduceret ton CO2 ved brug af teknologien,
- reduktionspotentiale i ton CO2 ved brug af grøn teknologi fremfor det traditionelle alternativ samt
- graden af usikkerhed for den specifikke teknologi.
Ud over indsamling af aktuel viden i et datasæt, der kan bruges til at give et estimat på samfundseffekter i dag, vil vi i projektet facilitere en drøftelse af fremtidig vedligeholdelse af og ejerskab til datagrundlaget.
Fordelen ved at bruge en model som vores er, at aktørerne, her byggeriet, kan komme med spørgsmål eller indsigelser, som er mulige at besvare med regnemodellen i hånden. Dermed kan man have en fælles samtale omkring konsekvenserne af den politik, man fører.
Anders Kronborg
Senior Economist, Copenhagen Economics
Læs interview
Regneprincipper
Når vi taler om regneprincipper, mener vi en måde at udføre kalkulationer på (herunder antagelser), der bidrager til, at beregningerne udføres på samme måde i dag som i fremtidige politiske forhandlinger.
En afklaring af regneprincipper i et projekt med bred involvering af stakeholders sikrer transparens og konsistens omkring konsekvensvurderinger af nuværende og fremtidig klimapolitik. Det bidrager på denne måde til en fælles forståelse af de samfundsøkonomiske aspekter. Det gælder fx mellem lovgivere og de virksomheder, som påvirkes af kommende regulering. Resultaterne i analysen skal derfor i videst muligt omfang baseres på de samme regneprincipper, som embedsværket bruger for andre sektorer (GrønREFORM).
For byggeriet vil der være behov for at anvende og undersøge en række antagelser, der er særligt relevante for sektoren. Det inkluderer blandt andet en beskrivelse af værdikæder for de nye teknologier, international handel, risiko for flaskehalse med videre. Nogle antagelser vil resultere i forskellige hovedscenarier, mens andre vil guide en efterfølgende følsomhedsanalyse. Regneprincipperne diskuteres og fastlægges i dialog med projektets Advisory Board. Den samlede beskrivelse af regneprincipperne vil danne grundlag for projektets konkrete samfundsøkonomiske beregninger.
Ved at tage udgangspunkt i GrønREFORM vil projektet skabe direkte værdi og levere input til modellens anvendelse i Centraladministrationen og i design af den danske klimapolitik. For at kunne bruge modellen på nybyggeri er det nødvendigt at udvide modellens datagrundlag (indsamles og konsolideres i projektets data-spor) samt modellens beskrivelse af byggeriet som branche. Byggesektoren er aktuelt ikke modelleret i samme detaljeringsgrad som andre dele af GrønREFORM (fx landbrug eller industri).
Det bliver derfor en central del af projektet at tilpasse GrønREFORM, så den kan bruges til at regne på grænseværdier for CO2-udledninger i byggeriet. Eksempelvis vil byggeriet skulle opdeles, så anlægsbyggeri (der ikke er omfattet af nye krav) og øvrigt nybyggeri kan beskrives særskilt. Ligeledes vil det være nødvendigt at skelne mellem bolig- og bygningsbrug fra henholdsvis nye og eksisterende bygninger.
Regneprincipper træder ikke i stedet for politik og prioritering mellem modsatrettede hensyn. Det kunne fx være afvejning mellem hensyn til omkostningseffektivitet og øvrige hensyn. Øvrige hensyn kunne være til erhvervslivet i landdistrikter, til mindre håndværksvirksomheder eller til at mindske lækage. På samme måde vil det til hver en tid være et politisk spørgsmål at afveje hensynet til klimapolitikken med hensynet til andre politiske mål – herunder økonomiske.
Vores arbejde begynder med, at vi ser på, hvor vi vil hen. Hvordan ser det perfekte datasæt ud til denne type værktøjer? Hvilke tal er nødvendige for, at modellen kan virke? Hvilke data er tilgængelige i dag, og hvilken dataindsamlingsstrategi kan bringe os i mål? En regnemodel uden data forbliver teori.
Anders Kronborg
Senior Economist, Copenhagen Economics
Læs interview
De samfundsøkonomiske effekter
Sidste del af analysen består i at foretage konkrete samfundsøkonomiske beregninger baseret på indsamlet data og regneprincipperne.
Vi vil beskrive de samfundsøkonomiske effekter af skærpede CO2-krav gennem en konsekvensberegning af tre mulige scenarier for nye grænseværdier: Et scenarie hvor byggeriet slipper billigere end de øvrige sektorer, et scenarie med en samfundsøkonomisk balance og et scenarie, hvor byggeriet reguleres hårdere end de øvrige sektorer.
Konkret vil denne del af analysen give estimater på en række økonomiske nøgletal over tid (f.eks. fra i dag til 2030). Udviklingen i følgende variable vil indgå i rapporteringen af effekterne, når grænseværdierne sænkes i hvert af de tre politiske scenarier – sammenlignet med en fremskrivning, hvor grænseværdierne ikke sænkes:
- CO2-udledningerne i byggeriet relevante for reguleringen af udledningerne via CO2-kravene.
- Fordelingen mellem sektorens CO2-udledninger i Danmark og udlandet.
- Den effektive CO2-beskatning (”skyggepris”) – herunder når der tages højde for anden CO2-beskatning i byggeriets værdikæde.
- De direkte omkostninger i sektoren og de afledte effekter, når hele samfundsøkonomien tilpasses.
- De samfundsmæssige gevinster – herunder et mindre pres på andre sektorers CO2-reduktioner.
- Forbrugerpriserne – herunder boligpriserne og lejeudgifterne.
- Samlet provenu og beskæftigelse i sektoren samt BNP og beskæftigelse i samfundsøkonomien.
- Forskydninger af produktion på tværs af sektorer og indenlandsk efterspørgsel i forhold til import.
I tillæg til hvert hovedscenarie vil vi foretage en række følsomhedsanalyser, der kan bruges som afsæt til en diskussion af de økonomiske risici ved implementering af grænseværdier i en verden, hvor alt andet ikke er lige. Det inkluderer blandt andet at undersøge følsomheden af de rapporterede effekter, når nogle af de modellerings- og datamæssige antagelser varieres.